Mor til 3 vinder VideoMarathon 2008!

Emnet på årets VideoMarathon var Overvågning, og kvaliteten af de færdige film i VideoMarathon har i 2008 taget et spring rent kvalitetsmæssigt. Flere professionelle end tidligere har deltaget, men på trods af dette er årets vinder en amatør på det filmiske område.


Scene fra vinderfilmen - ja, den vender rigtigt.

 
Vinder af 1. pladsen er Pernille Stadel, 45 år, fra Farum!
 
Pernille Stadel er til daglig IT-konsulent og har ingen tidligere erfaring med at lave film. Det er første gang hun deltager i VideoMarathon og til at agere skuespillere i filmen havde Pernille sine børn til hjælp. Pernille Stadel vinder et filmlegat til en værdi af ikke mindre end 280.000 kr.!
Juryen, som bl.a. består af Erik Clausen, Regner Grasten, Thomas Bo Larsen og Helle Ryslinge, udtaler om filmen:

”En fabulerende, legende og velfungerende film med poesi og humor om den lille familie, der skal optage en film. Med de centrale motiver vendt sidelæns og med dækslet på kameraet slået for, har kameraet sit eget liv og overvåger det hele fra tilfældige vinkler og filmer ALT det, der IKKE skulle optages”…”Takket være en fuldstændig gennemført præstation som en styrende og altdominerende mor, der samtidig overvåger sine børn, bliver denne film en fremragende, anderledes og sjov idé, der formår at tolke emnet ”Overvågning” fra en ny og original vinkel!”
 


Se vinderfilmen her:
http://wm03.interlake.net/wm03/M225910_20080414_121635/marathon2008/B218.wmv

Ideen til filmen udsprang af, at Pernille Stadel til formålet havde lejet et videokamera – dog gik der lang tid førend Pernille ved et tilfælde opdagede, at kameraet ikke skal lyse rødt men grønt, når der optages. Pernille havde ellers troet, at alt var i den skønneste orden, og at hun optagede på livet løs, når den røde knap lyste!
 
 
Vinder af 2. pladsen er: Sebastian Nielsen. Se hans film her: http://wm03.interlake.net/wm03/M225910_20080414_121635/marathon2008/C365.wmv

Vinder af 3. pladsen er: Laila Dalgaard. Se hendes film her:
http://wm03.interlake.net/wm03/M225910_20080414_121635/marathon2008/C342.wmv
 
Mere info finder du på Videomarathons hjemmeside: VideoMarathon 2008
 
 
PROGRAMOVERSIGT
   00:00  Erotik på Kanal Københa..
   00:30  Mediehuset
 Start
Slut
   05:00  Musik på Kanal Københav..
   05:30  Mediehuset
   06:00  Det Flyvende Hus - Børn..
   06:30  GPS - Børneprogram
   07:00  Det Flyvende Hus - Børn..
   07:30  GPS - Børneprogram
   08:00  Det Flyvende Hus - Børn..
   08:30  Hour of Power - Gudstje..
SPØRGSMÅL
Går du ind for en europæisk finansskat?
Ja, ram spekulanterne.
Ja, alle må bidrage
Nej, kun på globalt plan
Nej, Danmark mister jobs

SPØRGSMÅL
Hvad skal du lave i vinterferien?
Rejse til udlandet
Rejse i Danmark
Blive hjemme
Har ikke vinterferie