Hvad er EU?

Det første program tager udgangspunkt i grænseregionen Alsace, og har undertitlen "Fred og forsoning". Her argumenteres der for, at EU blev skabt som et freds- og forsoningsprojekt mellem især Frankrig og Tyskland.

Men mange, især på højrefløjen, mener, at EU er en statsdannelse, der underminerer nationalstaterne. Program 2, med undertitlen "En udfordring for nationalstaterne" tager udgangspunkt i den stærke EU-modstand i Norge.

En stærk svensk region, Skåne, er udgangspunktet for program 3, der kommer vidt omkring. EU har medvirket til, at et "Regionernes Europa" er ved at vokse frem i disse år.

Mange beslutninger, der vedrører Europas borgere, er taget på europæisk niveau, og ofte til fordel for dem, mener mange. Et eksempel er kvinders rettigheder. Program 4 tager udgangspunkt i østberlinske kvinder, og har undertitlen "Til gavn for Europas kvinder".

EU er skabt for at tilgodese store virksomheders behov, mener socialister, især i Skandinavien. Det indre marked er derfor det helt centrale arbejdsområde for EU. Med titlen "Et kapitalistisk projekt" tager program 5 udgangspunkt i et supermarked i Holland.

EU har medvirket til at demokratiet har sejret på stort set hele kontinentet. Først skete det i Sydeuropa, senere i Øst- og Centraleuropa. Program 6 tager udgangspunkt i demokratiets vugge: Grækenland, og har titlen "Spredning af demokrati på kontinentet".

Igennem hele EUs historie har landdistrikternes ve og vel været i centrum, først og fremmest gennem den massive landbrugsstøtte. Program 7 har titlen "Støtte til landdistrikterne" og tager udgangspunkt i landbrugsegnen Sicilien.

Program 8 har titlen "De gode gamle imperier". EU vil være "den gode aktør" på verdensscenen, men de gode hensigter kan være svære at overholde for de gamle imperiers klub. Et eksempel er illegal immigration og udgangspunktet er en afsides strand i Sydspanien.
 
 
Produktion: TV Øresund
Produceret for: TV Øresund
Tilrettelæggelse: Anders Engberg
 
English Summary: "What is the EU?" is a series of programs with eight different views upon the European Union and its development. Socialists, nationalists, regionalists and many others comment on the subject from their particular position.
PROGRAMOVERSIGT
   00:00  Erotik på Kanal Københa..
   00:30  Mediehuset
 Start
Slut
   05:00  Musik på Kanal Københav..
   05:30  Mediehuset
   06:00  Det Flyvende Hus - Børn..
   06:30  GPS - Børneprogram
   07:00  Det Flyvende Hus - Børn..
   07:30  GPS - Børneprogram
SPØRGSMÅL
Hvad skal du lave i vinterferien?
Rejse til udlandet
Rejse i Danmark
Blive hjemme
Har ikke vinterferie

SPØRGSMÅL
Går du ind for en europæisk finansskat?
Ja, ram spekulanterne.
Ja, alle må bidrage
Nej, kun på globalt plan
Nej, Danmark mister jobs