4. afsnit
TV GLADKanalen TV Glad blev startet op af Henrik Marentius og Mikkel Holmbäck, som gerne ville lave en platform for udviklingshæmmede. Med handicappede mænd og kvinder, drenge og piger både foran og bag kameraet, var der lagt op til den succes, som lever i bedste velgående den dag i dag.
IPTVEn anden historisk begivenhed, der har fundet sted på lokal-tv, er starten på den erotiske sendeflade om natten. Claus Sørensen som var en af forgængerne for sendefladen, fortæller her om opstarten af Innocent Pictures, IPTV.
5. afsnit
FOCUS TVDa Focus TV i sin tid gik i luften, var der en gruppe unge, som iværksatte projektet Active Learning, der i al sin simpelhed gik ud på, at lære almindelige mennesker, at lave tv i løbet af en weekend. Det blev en stor succes og foregik under ledelse af Morten Christiansen.
KØBENHANERGLIMTBlandt de mest markante programmer på lokal- tv er uden tvivl Københavnerglimt med manden med hatten, historikeren og forfatteren Allan Mylius Thomsen. Et program der forbinder den københavnske historie og arkitektur med en kraftig understregning af nostalgi.
6. afsnit
TV SALAAMI slutningen af 90’erne kommer der helt nye ansigter på skærmen i Danmark. Det er tværetniske grupper, der går sammen for at oprette en etnisk tv kanal. En af hovedpersonerne bag projektet er Hamid El Mousti, som fortæller om etableringen.
TV MOSAIKDe tværetniske grupper vokser og der opstår endnu en etnisk gruppe der starter en ny kanal, TV Mosaik. Muharrem Aydas er en af initiativtagerne og han fortæller historien om TV Mosaik.
7. afsnit
TV FREDERIKSBERGTV Frederiksberg er en lille kanal med store programmer. De har over ti år på bagen og er meget kendte for deres EU-programmer samt historiske udsendelser om sporvognene i København. Her fortæller stationslederen Benny Haugshøj om hele opstarten og det behov de forsøger at dække blandt danskere.
U-LANDSTVEn kanal der har fundet sin helt egen niche, er U-landsTV. Det er ikke indvandrer der laver tv til indvandrer – men danskere der laver tv om 3.-verdenslande og lande med indflydelse på disse. Men også om andre folk i det danske rigsfællesskab – grønlændere og færinger. Målgruppen er danske borgere. U-landsTV har i alle år fungeret som talerør for Mellemfolkelig Samvirke.
8. afsnit
SLAGET OM KØBENHAVN I 80’ERNEOpstarten og etableringen af Kanal København er en kompliceret affære med politiske interesser involveret. For at belyse den svære og historiske tid har vi fået besøg af Poul Monggaard, Bent Helvang, Frands Mortensen og Claus Sørensen, der hver især fortæller om dengang da det hele startede.
En udsendelse om pionererne i lokal-tvs barndom, om super-idealister, fantaster, om lokal-demokratiets ukuelige og utæmmelige talerør. Et medie man har forsøgt at få has på - og måske vil det lykkes nu efter 25 år.
Tillykke Kanal København! Hip-hip-hurra!