G-TV handler om fantasi og udfordringer og kan ses af alle, der kan lide at spille, dyste og lege. Der er alt fra hurtige biler, benhård action og energisværd til historiske scenarier, strategiske udfordringer og eventyrlige universer med kæmpe monstre og magiske trylleformularer. Og så handler det om finurlige lege og intelligensudfordrende opgaver, for slet ikke at tale om chancen for at være Ronaldinho eller Tiger Woods.
G-TV giver dig et tv-program om alt, hvad der vedrører computer- og konsol-spil. G-TV tilbyder interview og anmeldelser i forbindelse med de nyeste spil, previews, nyheder fra spilverdenen, samt reportager fra turneringer og andre spilbegivenheder i ind- og udland, behind the scene-indslag og meget meget mere spændende stof fra den altid pulserende gaming-verden.